Hvad er dysfagi?
Dysfagi er den medicinske betegnelse for symptomer relateret til synkebesvær, smerter ved synkning samt vanskelig passage af mad og drikke i svælg og spiserør.
Øvre dysfagi er relateret til mund og svælg, mens nedre dysfagi er relateret til spiserør og mavesæk.
Dysfagi forekommer hos både børn og voksne med forskellige diagnoser f.eks. Cerebral Parese, sklerose, hjerneskader, Parkinsons, Demens m.fl. samt som en senfølge af strålebehandling. Derudover forekommer dysfagi hos en stor del af den ældre befolkningsgruppe.
Et dansk studie har fundet en forekomst af dysfagi på 50% hos ældre patienter (Melgaard, D., 2018).
Hvorfor får man dysfagi?
Fra 50-80 år taber man 50% af sin muskelmasse og falder sammen i hele kroppen også omkring hals og nakke. Dette i sig selv kan være medvirkende til at besværliggøre synkeprocessen (Hessov, I. & Jeppesen, P.B., 2012).
Dertil kommer eventuelle tandproblemer, som udfordrer tyggeevnen; måske er gebisset blevet for stort efter et utilsigtet vægttab? Måske er finmotorikken ikke så god som tidligere, så tandbørstningen ikke bliver så grundig og tandstatus dermed dårligere?
Symptomer på dysfagi
Symptomer på dysfagi kan være:
- Rømmen eller hosten under eller lige efter et måltid eller indtagelse af væske
- Lang tid om at synke
- Ændret stemme under og efter måltid og ved indtagelse af væske
- Rallende eller besværet åndedræt i forbindelse med eller efter måltid og drikke
- Smerter ved synkning af mad/drikke
- Feber ofte uden lægen kan finde en forklaring
- Gentagne lungebetændelser
- Uønsket vægttab
Dysfagi kan medføre store komplikationer såsom fejlernæring og/eller dehydrering samt fejlsynkning og aspiration med Pneumoni (Kjærsgaard, A., 2020)
Borgere med dysfagi har ofte nedsat livskvalitet, og nogle skammer sig over det, hvilket medfører, at de undgår at spise sammen med andre grundet frygt for at komme til at hoste.
Vigtigt at opdage dysfagi
Mistænker du, at du eller én af dine pårørende har dysfagi, er det vigtigt at du kontakter din læge eller plejepersonalet, hvis de er tilknyttet. En ergoterapeut kan undersøge for dysfagi og gøre opmærksom på, hvilken konsistens mad og drikke skal have for sikker synkning.
Herefter er det en god ide at få en klinisk diætist til at sikre, at mad og drikke indeholder tilstrækkeligt med kalorier og proteiner.
Ernæring og konsistens
Når ergoterapeuten har undersøgt for dysfagi, kommer han/hun med en anbefaling på konsistens af mad og drikke med udgangspunkt i nedenstående niveauer.
Mulighederne for at få mad i den konsistens, man har behov for er heldigvis blevet meget bedre med årene og såkaldt gratinsmørrebrød kan bestilles flere steder.
(IDDSI 2019)
Jo lavere niveau, man har behov for i konsistens, desto sværere vil det ofte være at få dækket sit næringsbehov.
Hvordan kan Adozan bruges ved dysfagi?
Adozan Kilo+, Protein+, Vital+, P-boost og Protein+Hot kan bruges til at berige den mad og drikke, der indtages, så man får dækket sit behov.
Adozan ThiClear er et letopløseligt smagsløst fortykningsmiddel velegnet til at fortykke varme, kolde drikke og flydende retter.
Adozan ThiClear er drøj i brug og eftertykner ikke. Er amylaseresistent og bevarer dermed samme konsistens under synkning.
Adozan ProSpuma er et proteinrigt pulver til fremstilling af skum. Skumkost kan bruges ved svære tilfælde af dysfagi. Skumstrukturen sørger for en høj aromafrigivelse af smag og sørger dermed for en intens smags fornemmelse. Adozan ProSpuma kan anvendes i alle væsker, kold eller varm.
Kilder:
Hessov, I. & Jeppesen, P.B, 2012, Klinisk Ernæring
Kjærsgaard, A., 2020, Ansigt, mund og svælg, Munksgaard
Melgaard, D., 2018: The Prevalence of Oropharyngeal Dysphagia in Acute geriatrics
